Skærebræt fremstilling
Inden et skærebræt forlader TRÆSKÆREBRÆT, har det gennemgået mange arbejdsprocesser, som vises i denne gennemgang.
Alt træ vi benytter i vores produktion, er træ der er blevet udvalgt af os, og som er ovntørret ned til en fugtighedsporcent på 8 – 10%. Dette sikrer at træet ikke revner eller giver sig efter bearbejdningen.
1. Når træet ankommer til os, saver vi plankerne op i stykker, som vi kan håndtere dem på vores maskiner.

Skærebræt lavet af ahorn med 3D felter – Liggende skråt
2. Dernæst skæres de håndterbare stykker over på midten, for at tage den spænding, der kan være i træstykkets midte, og dels for at reducere den buede form stykkerne ofte har, når de er ovntørrede. Det gør det samtidigt også nemmere at høvle dem, når stykker ikke buer så meget.

Plankestykkerne deles på midten.
3. Træstykkerne er nu klar til afhøvling, og den ene flade side afrettes, så den er hel plan, og dernæst køres stykkerne gennem tykkelseshøvlen, så begge sider er helt plane og lige tykke over det hele.